intransitive verb
US /ɪnˌtrænzɪtɪv ˈvɜrb/
UK /ɪnˌtrænzɪtɪv ˈvɜrb/

1.
intransitief werkwoord
A verb that does not take a direct object.
:
•
The baby slept soundly.
De baby sliep diep.
•
Birds fly.
Vogels vliegen.
intransitief werkwoord
A verb that does not take a direct object.