intransitive verb

US /ɪnˌtrænzɪtɪv ˈvɜrb/
UK /ɪnˌtrænzɪtɪv ˈvɜrb/
"intransitive verb" picture
1.

intransitief werkwoord

A verb that does not take a direct object.

:
The baby slept soundly.
De baby sliep diep.
Birds fly.
Vogels vliegen.